Undersøgelser og forskning
Body Self Development's System
- har deltaget i flere videnskabelige undersøgelser - herunder et 2-årigt forsøg på Rigshospitalet, hvor man undersøgte systemets effekt på stemmen, samt en generel undersøgelse af "centre for integreret Medicin" på Danmarks Farmaceutiske Højskole i 1994.
Undersøgelse på den Farmaceutiske højskole i 1994
DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE
INSTITUT FOR SAMFUNDSFARMACI
Universitetsparken 2
2100 København Ø
v/Videnskabelig medarbejder
Sociolog Elsebeth Hofmeister:
”Hartungcentret er et af de seks centre, der indgik i undersøgelsen af centre for integreret medicin, i forskningsrapporten fra Danmarks Farmaceutiske Højskole (Institut for Samfundsfarmaci) 1994. I center – undersøgelsen indgår en brugerundersøgelse af 577 personer. Fra Hartungcentret indgår der
271 personer, hvoraf 164 er kvinder og 105 er mænd. Over halvdelen (64%) der går til behandling på Hartungcentret, angiver at være utilfredse med den etablerede behandling, og årsagen til denne utilfredshed er, at man ikke mener medicin hjælper. At brugerne anerkender og er glade for den service de får på Hartungcentret, fremgår af, at hele 30 procent er startet med at gå til centret, uden at de tidligere har søgt behandling i det etablerede system. Tendensen er altså, at de alternative behandlingstilbud for en række mennesker bliver en kerneydelse, mens etablerede behandlingstil- bud benyttes som supplement. Tre ud af fire personer mener at det fysiske og psykiske hænger sammen, hvilket stemmer overens med Hartungcentrets behandlingsmodel, hvor behandlingen orienterer sig mod det ”hele” menneske. I denne forbindelse fremhæver en stor del af de adspurgte Hartungsystemet, som en effektiv og helende behandlingsform, hvor der både arbejdes med den fysiske og psykiske dimension af mennesket. De hyppigste helbredsproblemer brugerne henvender sig til centret med, er lidelser i bevægapparatet og psykiske lidelser, mens en mindre gruppe (10 %) henvender sig med henblik på forebyggelse og velvære.
Konkluderende må det siges, at brugerne af Hartungcentret er ovenud tilfredse. 20 procent siger således at de er blevet helbredt, mens 77 procent siger, at de har fået det bedre (svarene er givet på et vilkårligt tidspunkt af behandlingen og altså ikke efter endt behandling).”
Adduktionsproblemer hos sangere
Docent Anne Rosing-Schow, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
Docent Nina Lange, Nordjysk Musikkonservatorium
Overlæge Niels Rasmussen, Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet
Ole Kåre Føli, Body Self Development´s System – behandler, Karlslunde
Korrespondance til:
Docent Anne Rosing-Schow
Caroline Amalie Vej 42B, 2800 Kgs. Lyngby
E-mail: anne.rosing-schow@post.tele.dk
Resume
Blandt de funktionelle stemmeproblemer hos sangere rummer adduktionsinsufficiens, d.v.s. manglende adækvat, symmetrisk adduktion af plicae vocales til fonationsstilling (lukning af stemmelæberne til lydgivningsstilling) en særlig problematik, idet den i vid udstrækning indebærer kompensatoriske spændinger (erstatningsspændinger af uhensigtsmæssig og funktionsforstyrrende karaktér). Formålet med nærværende undersøgelse har været at vurderer, om en behandling af de kompensatoriske spændinger (Body Self Development´s System) kunne afdække de tilgrundliggende fysiologiske årsager til adduktionsproblemerne, og således muliggøre at den sangpædagogiske indsats gøres mere målrettet. Dette er søgt vurderet ved en formaliseret objektiv/auditiv undersøgelse samt en elektronisk stemmeanalyse før og efter behandling.
8 sangere, 4 kvinder og 4 mænd, i alderen 22 – 33 år, såvel semiprofessionelle som professionelle med gennemsnitlig 5 års sangundervisning på konservatorieniveau og generelt omfattende solistisk virksomhed blev udvalgt. Sangerne, rytmiske såvel som klassiske, opfyldte generelt de respektive genres æstetiske krav men oplevede jævnligt funktionel ufrihed. Af de 8 sangere var 4 klassiske sangere blevet ud fra et indtryk af en skjult, kompenseret, adduktionsinsufficiens, mens de 4 rytmiske sangere var udvalgt ud fra et indtryk af en åbenbar adduktionsinsufficiens.
Den umiddelbare effekt af Body-sds behandlingen var en konsekvent ændring af grundfrekvensen, Fo, hos sangere i enten opad- eller nedadgående retning. Ændringerne fulgte den enkelte sangers individuelle problematik, idet større ændringer indicerede det naturlige stemmeleje.
SPI, Soft Phonation Index (forholdet mellem energien i de harmoniske over og under 1600 Hz), udtrykker den relative energi af overtoner og angiver graden af luftfyldthed i stemmen. SPI-værdierne viste efter behandling og opfølgende sangpædagogisk træning en total reduktion hos de rytmiske sangere. De klassiske sangere reagerede derimod med en øget SPI-værdi.
Jitter (korttidsvariation af grundfrekvensen) udvise ingen konsekvente ændringer hverken som følge af Body-sds behandlingerne eller af hele behandlingsforløbet. Shimmer (korttidsvariation af styrken) viste med en enkelt undtagelse en reduktion af shimmerværdien hos alle sangere uden et konsekvent mønster i reaktionen på Body-sds behandlingen.
Sammenholdt med de auditive/objektive undersøgelser tydede undersøgelsen på, at Body-sds behandlingen umiddelbart afdækkede det naturlige stemmeleje samt indebar, at kombinationen med den sangpædagogiske indsats medførte en reduktion af de kompensatoriske spændinger. Undersøgelsen understøttede endvidere, at en kombineret primær undersøgelse med Body-sds behandling kan være vejledende for den videre tilrettelæggelse af det sangpædagogiske arbejde, og derfor kan anbefales i forbindelse med optagelse på konservatoriernes sangstudium og i uddannelsen af sangere generelt.
Nærværende arbejde skal betragtes som en pilotundersøgelse. Ovenstående fund skal derfor søges yderligere bekræftet. Undersøgelsen indicere, at interdisciplinære studier vil kunne bidrage til en bedre forståelse af adduktionsproblemer og danne baggrund for en fysiologisk korrekt optræning af adduktionsmuskulaturen. Det skønnes således, at der er et stort potentiale i og behov for yderligere forskning indenfor krydsfeltet mellem lægevidenskab, sangpædagogik og alternativ behandling indenfor det sangpædagogiske område.
Diskussion
Uddrag:
”…. Erfaringer fra den sangpædagogiske praksis viser, at Body-sds ikke alene har en positiv effekt på åbenbare adduktionsinsufficienser, men tillige hos sangere der generelt oplever en manglende frihed i udførelsen af deres sang. Som det fremgår af de 8 undersøgte sangeres udtalelser (Bilag 2) har det psykologiske aspekt af behandlingen betydet meget for deres individuelle forløb, og alle har bemærket, at deres præstationer har forbedret sig såvel teknisk som kunstnerisk. Dette forhold bekræftes af de pågældende sangeres sangpædagoger.”
…
”Nødvendigheden af en grundig screening af den sangstuderende understøttes af nærværende undersøgelse. Det interdisciplinære samarbejde mellem øre- næse- halsspecialist, en kropsbehandler som f.eks. den her anvendte (BSDS) og sangpædagogen giver de optimale betingelser for et stringent uddannelsesforløb for såvel den klassiske som den rytmiske sanger.”
Sangernes kommentarer ca. ½ år efter forsøgets start
(Sanger og sangpædagog har i dette ½ år arbejdet intenst ud fra de ændrede arbejdsbetingelser)
”….en væsentlig forøget power i stemmen, qva en forbedret kropskontakt – større ambitus og friere anvendelse af samme – større selvværd! En åbenhed og accept af kroppens og sindets reaktioner!”
”…en utrolig smidighed, sikkerhed og egalitet i et betydeligt omfang. Kropsbevidstheden har givet væsentlig større stemmelige udfoldelsesmuligheder, samt lyst til musikalske nye udfordringer!”
”…mere bund i stemmen; markant øget ambitus – klang og styrke gradvis forbedret. Fået væsentligt større glæde i ”rollen” som sanger!”
”…jeg oplever mig selv som stærkere, kropsligt som sangligt. Større smidighed og flere nuancemuligheder. Ambitus og klang øget – kontakt til stemmens bund.”
”…Jeg vurderer at behandlingen både har fremskyndet og på alle måder forbedret min vokale udvikling. Klangen blev mørkere, ”lyden” blev friere og mere harmonisk. Jeg oplevede både en fysisk og psykisk enorm forløsning.”
” I over 10 år har min stemme i korte perioder fungeret, så det store behov, jeg tilsyneladende har for at udtrykke mig gennem sang, kunne få frit afløb, men oftest fungerede stemmen langtfra optimalt. Den altoverskyggende fornemmelse var at synge igennem utrolig meget fysisk modstand. Den efterfølgende behandling hos Ole Kåre Føli havde skelsættende karakter. Meget kort fortalt konstaterede han, hvad min mor senere har bekræftet, at jeg ved min fødsel har været hjertedød. Min krop har i 34 år båret rundt på et chok, der skyldtes, at jeg, da jeg var på vej ud af min mors liv, drejede forkert rundt, fik navlestrengen om halsen, kunne ikke komme ud, slugte fostervand og hjertelyden holdt op. Lægerne satte en sugekop på mit kranium, vred mig den forkerte vej rundt og 2 nakkehvirvler kom af led.”
”…Jeg slider meget mindre på stemmen, der er kommet mere kerne i klangen og der er blevet åbnet til mellemlejet, som før føltes helt utilgængeligt. Jeg udvikler et ustyrligt fuldregister, som absolut ikke er kønt, men som trods alt er der, hvor der før var ingenting.”
”…Undersøgelsen har lært mig en del vedrørende vigtigheden af kroppens afspænding under sang. Jeg mærkede, at min stemme sluttede bedre efter Body-sds behandlingen og bevidstheden i kroppen øgedes betydeligt….Jeg oplevede, at spændingerne som løsnedes også havde et psykologisk indhold, hvilket medførte visse følelsesstorme resten af dagen og aftenen.”












