Søs Fenger
Body SDS er uundværligt for mig
"Behandlingen låser op, der hvor man ikke selvkan låse op - og det gælder både fysisk og psykisk. Body SDS har hjulpet mig med at blive bedre til at samle mod og koncentration, hvilket er meget vigtigt, når man lever af at optræde for et publikum. Jeg kan virkelig anbefale systemet - og det har jeg gjort til et hav af mennesker både i min professionelle sfære og min private sfære, siden jeg lærte Bengt Valentino Andersen og Body SDS at kende", siger Søs Fenger.

Kroppen var i chok
Sangerinden Søs Fenger har siden 1999 gået til behandlinger hos Bengt Valentino Andersen. Det var en god veninde, der anbefalede behandlingerne til Søs Fenger.
"Efter et trafikuheld var jeg så rystet, at jeg følte det, som om min krop var gået helt i stå. Min gode veninde Caroline Henderson sendte mig til behandling hos Bengt Valentino Andersen - og det var virkelig fantastisk. Jeg havde fået et helt konkret chok på grund af uheldet, og da jeg så begyndte hos Bengt, kunne jeg mærke, at der også var andet, der trængte til at blive behandlet. Jeg blev lidt forskrækket den første gang, jeg var til behandling, for det var voldsomt, at der skete så konkrete forandringer med min krop, men jeg kunne med det samme mærke, at det var rigtig godt for mig", fortæller Søs Fenger, der hen ad vejen fik løst op for sine spændinger igennem behandlingerne.
Hjælp på scenen
Søs Fenger går fortsat til Body SDS behandlinger og har stor glæde af det - ikke mindst i sit professionelle liv.
"Jeg har et anderledes arbejde i forhold til de fleste mennesker, og det kræver indimellem ret meget af mig - især mentalt. Og derfor er det meget vigtigt at være i balance med sig selv. Det har Body SDS hjulpet mig med. Helt konkret har jeg fået lettere ved at samle koncentration, og samtidig hjælper det mig til at trække vejret rigtigt. Når man skal optræde for et publikum, skal man give sig selv meget - hver eneste gang - og det kan godt være lidt hårdt. Men Body SDS gør det lettere for mig at samle styrke og mod til at stå på scenen og give mit publikum de ting, jeg gerne vil… hver gang", forklarer Søs Fenger, der i gennemsnit får 2-3 behandlinger om året.
Det hjælper fysisk og psykisk - hvis man selv vil
Rygproblemer, der har irriteret Søs Fenger siden barndommen, er der også kommet styr på, siden hun har lært Body SDS systemet at kende. Det er både fysiske og psykiske barrierer, Søs Fenger bliver afhjulpet, når hun kommer til behandling eller træner efter de metoder, hun har lært af Bengt Valentino Andersen.
"Jeg tror, jeg ville være fuldstændig umulig at være sammen med, hvis jeg ikke fik de her behandlinger. Min krop har det meget bedre, og jeg føler større velvære. Jeg har meget temperament, og det mærker mine nærmeste engang imellem", siger Søs Fenger med smil i stemmen.
"Hvis jeg ikke gik hos Bengt, tror jeg, min stædighed ville vinde oftere end den gør. Og det får den ikke lov til nu", fortsætter hun.
"Det handler om at turde lukke op for de forandringer, behandlingen kan byde på. Gør man det, er det her virkelig effektivt", afslutter Søs Fenger.












