Henrik Jørgensen
Terapeut
info@body-sds.dk

Jeg er født i 1968, opvokset i Køge, er bosiddende i Roskilde. Jeg har arbejdet som håndværker siden ’85, med alt hvad det indebærer, både men hensyn til gode arbejdskollegaer, sjove oplevelser men ogsåstramme deadlines og stress.
Jeg har trænet karate siden ’83. Jeg driver Roskilde’s største karateskole, der har langt over 200 udøver (fra 8 års alderen, ældste medlem har passeret 60 år). Det er egentlig karatesporten, der fik mig interesseret i den sammenhæng der er mellem krop og sind "åndeligt rum".
Den gamle kinesiske filosofi om at krop og sind uløseligt hænger sammen, førte mig i retning af Body-sds, som viste sig at være et effektivt trænings- og behandlingssystem, hvor åndedrættet er essentielt i forhold til frigørelse af spændinger.
Jeg startede uddannelsen til Body-sds terapeut i 1999. I 2001 da grundforløbet var afsluttet kastede jeg mig ud i selvstændig virksomhed et par år, hvilket gav rigtig god erfaring som behandler og menneske. I 2007 valgte jeg at blive fastansat, som Body-sds terapeut i Pilestræde.
Jeg har god erfaring med nakke, ryg, iskias smerter, koldskulder, hovedpine m.m. Jeg har bemærket, at når klienten er motiveret for at gå med i processen (vejen) og selv gøre en ekstra indsats indtil næste behandling, enten ved hjælp af træning eller kostændringer, så sker der virkelig noget, udover den velbefindende der ofte gives feedback om.
Jeg glæder mig til at behandle dig, og husk det er berøring der forløser.












