Dick Kaysø
skuespiller
Det er blevet mig magtpåliggende, at skrive dette brev. Det er det; sekundært fordi jeg i de senere år har observeret de mange nye patienter, der er kommet til Dit fantastiske system, guderne må vide, om jeg selv nogensinde ville være kommet til at klare mig, som jeg gør det i dag, uden din hjælp, og primært, fordi det nu er blevet nødvendigt, at få skabt nogle ordentlige studieforhold, for nogle flere behandlere, så der kan blive skåret ned på de alt for lange ventetider, der i de forløbne år er opstået hos Jer. Det gælder både når man selv skal til et eftersyn eller når man, som det ofte sker, må henvise akutte medmennesker, der - på den ene eller anden måde - er røget forkert ind eller ud af det offentlige system og derved tit er ved, eller har, mistet modet til behandling.
Og her vil jeg sige, som andre har før Jeg, at det er - og har altid været den person - der bærer smerten, for hvem blot en uges venten, med eksempelvis stærke psykiske eller fysiske smerter, kan føles som år.
Og med det univers Du og Dine medbehandlere kan og har vist de mange af os - noget som for nogle folkeslag, er en helt naturlig ting at have i sit liv - så skal, og kan det også, blive det for de af os, der i vores liv her, ikke vil ligge andre end os selv til belastning.
Forløsningen og lyset der kommer, deler vi gerne med sidemændene!
Nu er det jo ikke sådan at Vi, Jeres patienter - fordi det I gør, er så dejligt - går rundt og glæder os til at blive syge, for nej! Det er der ingen mennesker der gør, men vi går alligevel rundt og længes lidt efter behandlingen hos Jer, og på dette, at kunne komme længere ind i egen selvbehandling, med ved kun - i langt de fleste tilfælde - at gøre brug af Jer, os selv, lidt tid og en god kop te.
Med håbet om, at dette kan afstedkomme en lettelse af patientpresset og dermed ventetiden for os, takker jeg for ordet og glæder mig til dage, hvor det igen bliver nødvendigt, at vi ses, om det så blot, er lige for at "få pudset forruden og sidespejlene lidt"!
